Har du erfaring eller kendskab til fødevarebranchen, og motiveres du af at skabe gode løsninger for kunderne?
Måske arbejder du allerede med eksport, crosstrade, logistik eller koordinering i en fødevarevirksomhed. Måske har du erfaring fra en handelsvirksomhed eller en anden del af fødevarebranchen, hvor du har fået indsigt i de processer og krav, der følger med håndtering og transport af fødevarer.
Vi søger en kollega, der har en relevant forståelse for fødevarebranchen og lyst til at bringe sin viden i spil inden for international søfragt. Du behøver ikke nødvendigvis at have erfaring med Reefer søfragt, men du skal have en brancheforståelse, som giver dig et godt udgangspunkt for at lære vores forretning at kende.
Hos os bliver du en central del af et dedikeret Reefer-team, hvor kvalitet, godt købmandskab og samarbejde er fundamentet for alt, vi gør.
Om rollen
Du bliver en del af vores Reefer-team i Aalborg eller Esbjerg, som hver dag arbejder på at finde de bedste løsninger til vores kunder.
Du får ansvar for at koordinere og håndtere søfragtsopgaver med særligt fokus på køle- og frysetransport. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for fødevarebranchen og de særlige krav, der kan være forbundet med transport af temperaturfølsomme varer.
Du får en alsidig hverdag, hvor du arbejder med koordinering, kundekontakt og administrative opgaver. Samtidig får du mulighed for at opbygge stærke relationer til kunder og leverandører.
Dine primære opgaver
Vi spiller som et hold...
Hos Blue Water tror vi på, at succes skabes i fællesskab. Vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder med en åben og tillidsfuld tilgang.
Du bliver en del af et team med 30 kollegaer, hvor engagement og ansvarlighed går hånd i hånd med godt humør og viljen til at gøre en forskel. Vi sørger for en grundig introduktion til opgaverne og vores forretning, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.
Og vi spiller for at vinde
Din succes i rollen afhænger af din evne til at skabe værdi for kunderne, levere høj kvalitet og tænke kreativt, når der opstår udfordringer.
Vi lægger vægt på, at du tager ansvar, er nysgerrig og har lyst til at lære. Med din forståelse for fødevarebranchen har du allerede et relevant fundament, som du kan bygge videre på i arbejdet med Reefer Sea Export & Crosstrade.
Din profil
Vi forestiller os, at du har erfaring eller relevant branchekendskab fra fødevarebranchen, eller at du har arbejdet som speditør. Det kan eksempelvis være fra en fødevareproducent, handelsvirksomhed eller virksomhed, der arbejder med eksport, import eller distribution af fødevarer.
Det er vigtigt, at du har en forståelse for fødevarebranchen og dens processer, og at du kan se dig selv arbejde med international transport og logistik.
Det er en fordel, hvis du også har erfaring med spedition eller søfragt, men det vigtigste er, at du kommer med en relevant brancheforståelse og har motivationen for at udvikle dig inden for området.
Derudover ser vi gerne, at du:
Vi tilbyder
Hos Blue Water får du en arbejdsplads med en uformel struktur, hvor vi værdsætter initiativ og samarbejde.
Du kan se frem til:
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tanja Rægaard Jensen, Director of Business Change Reefer Sea, på tlf. 42 12 46 27.
Hvad vi gør – Sammen skaber vi løsninger
Blue Water Shipping er en global transport- og logistikvirksomhed, der tilbyder alle services inden for moderne supply chain management. Blue Water blev grundlagt i Danmark i 1972 og er en global organisation af dygtige og dedikerede fagfolk, der tilbyder komplette og skræddersyede løsninger til kunder overalt i verden. Vores ambition er at levere den bedste service og højeste kvalitet i branchen.
Vi er repræsenteret med mere end 80 kontorer i verden, og vi kombinerer vores stærke globale netværk med vores lokale ekspertise. Hver dag præsenterer vores 2700 medarbejdere en bred vifte af ydelser – fra standardiserede løsninger leveret med optimalt bruger- og kundefokus til skræddersyede projekter.