Administrativ koordinator, Port Agency - Deltid
Vil du bringe dine solide administrative evner i spil i en central rolle i Blue Water Shippings Port Agency, hvor du får mulighed for at arbejde med mange forskellige typer opgaver?
Har du lyst til at være en del af en spændende hverdag i en af Danmarks mest interessante skibsmægler afdelinger, og er kundefokus, teamwork og købmandskab en del af dit DNA, så er denne stilling måske lige noget for dig.
Blue Water Shipping har godt gang i aktiviteterne og vi har behov for en dygtig og engageret kollega til et mindre, uformelt team på vores kontor i Rødby. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er høj faglighed og stor hjælpsomhed. Stillingen er ca. 27,5 timer om ugen. Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Kontering af indgående fakturaer
- Afregning til kontorets kunder
- Koordinering af besætningsskifte på skibe
- Bistå operationen med vejledning omkring administrative funktioner og værktøjer
- Indrapportering til myndigheder
- Øvrige forefaldende opgaver
Værktøjer;
AX Projekt, Medius, EXCEL især og Office pakken generelt
Struktureret, positiv holdspiller, der værdsætter samarbejde
Vi søger en person, der grundlæggende er struktureret. Du er kendetegnet ved et stort gåpåmod, gode samarbejdsevner og evnen til at bevare overblikket i en travl og til tider hektisk hverdag. Du har erfaring som regnskabs-, kontorassistent eller lignende. Dine personlige kompetencer er vigtige, og her ser vi gerne, at du:
- behersker IT på et solidt brugerniveau, og du er hjemme i officepakken.
- kommunikerer godt og naturligt på både dansk og engelsk.
- trives med administrative opgaver i en travl hverdag.
- kan bevare overblikket selv om det presser på.
- er struktureret og afslutter dine opgaver til deadline.
Vi tilbyder
Hos Blue Water har vi et uhøjtideligt miljø, hvor der er højt til loftet. Vi vil være en god arbejdsplads, og derfor fokuserer vi på din udvikling og trivsel. Vi tilbyder:
- Ansættelse i en uformel virksomhedskultur, som vi er stolte af og værner om
- Ansvar og udfordringer
- Et stærkt fællesskab, hvor teamsamarbejde er i fokus
- En spændende hverdag med forskellige opgaver. Hvor det til tider går stærkt.
Arbejdsstedet vil være i den nye Tunnelhavn på Færgevej 40 i Rødby.
Vi afholder løbende samtaler, og besætter stillingen så snart vi har den rette kandidat.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller mangler yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Port Agency Manager, Troels Nyerup på tlf. +45 4212 4960.
Together we create solutions
Vi er en stolt familieejet virksomhed, grundlagt i Danmark i 1972, og global leverandør af alle logistik tjenester inden for moderne supply chain management. Vores værdigrundlag lever i dag i bedste velgående og er drevet af en udpræget entreprenørånd og godt købmandskab. Vores medarbejdere tilbydes derfor et stærkt fagligt miljø med store frihedsgrader, som sikrer vores kunder den bedste service.
Blue Water Shipping er blandt Danmarks mest alsidige speditører og vores kunders lokale samarbejdspartner. Vi er repræsenteret verden over med et stærkt globalt netværk med lokal ekspertise, som gør at vi kan tilbyde komplette og skræddersyede løsninger til ethvert forsendelsesbehov overalt i verden.